Holstebro Billard


Go to content

Juleturnering

Aktiviteter

JULETURNERING 2009


Årets juleturnering blev afviklet lørdag d. 19. dec. 2009. Vi startede op kl. 14.00. Der var 18 deltager i turneringen og 23 til spisning om aftenen. Rigtig dejligt, med så mange. De 18 deltagere blev inddelt i 6 3.mands puljer. Puljevinderne gik videre til hovedturneringen, mens de 2 andre i puljerne skulle spille trøstturnering.

Lars M. havde indkøbt fine præmier til de 3 første i hovedturneringen og de 3 første i trøstturneringen.
Som sædvane var der også juleøl til dem der kunne vælte midterkegler HELT ALENE. Da Kim ikke var med i år, skulle vi finde en ny topscorer inden for denne kategori, det blev Gert, som vandt flest juleøl. Det lykkedes også en enkelt gang for bl.a. Kaj B., hvilket medførte en jubeldans rundt om bordet, til stor fornøjelse, for dem som så på.

Efter mange spændende og sjove kampe, hvor der blev kæmpet om både sejre og juleøl, blev de 3 vinder i såvel hovedturneringen, som trøstturneringen fundet.

Resultatet blev som følger:
ET STORT TILLYKKE TIL ÅRETS VINDER 2009

Hovedturneringen

Vinder: Knud Erik Laumann

Nr. 2: Dennis Guhle
Nr. 3: Lars Bo Bachmann

Trøstturneringen
Vinder: Henry Kjeldsen
Nr. 2: Gert Jakobsen
Nr. 3: Henning Madsen



Mens turneringen blev afviklet, gik Jeannette rundt som en anden ”drillenisse”, nøjagtig som hun plejer. Hun solgte julelodder til gavn for klubben, hentede juleøl og tog masser af billeder. Da turneringen var færdig, hjalp spillerne med at få ryddet op og dækket bord, så vi kunne komme til at spise den lækre mad, som Lars M. havde forberedt i løbet af dagen.

DER SKAL HER LYDE EN STOR TAK FOR MAD TIL LARS M., DET SMAGTE DEJLIGT.

Under selve middagen blev vinderne af turneringen hædret og de fik nogle meget fine præmier. Derefter var der udtrækning af gevinster på de føromtalte lodder. Der var også meget flotte gevinster, bl.a. et par kurve med lækkert fyld, rødvin, gaver m.m. Der er altid stor interesse for lodderne, hvilket er dejligt, da de jo både er til glæde og gavn for dem som køber dem, og for klubben. Glæden var stor hos dem der vandt, og ærgrelsen ikke mindst lige så stor hos dem, der havde numrene lige ved siden af. Aftenens store vinder blev helt sikkert Hanne Fonager, jeg har slet ikke tal på, hvor mange præmier hun vandt. Tillykke med det.

Vigtigst af alt, er dog at alle havde en rigtig dejlig og hyggelig dag og aften, med masser af billard, hygge og latter. Derudover dejlig mad, sang og musik. Musikken stod Kaj B. for, på hans harmonika.

Efter spisning og fælles oprydning, blev der snakket og hygget ved bordet og flere gik ind til billardbordene, for at udfordre hinanden i det dejlige spil. Hen på aftenen brød flere op og sagde tak for en rigtig hyggelig dag og aften. Det havde jo også været en lang dag, med aktivitet lige fra starten af. Der var dog enkelte der holdt ud til først på natten. Torben, Kaj B., Henning Madsen og Jeannette hyggede sig med et par gode makkerpot i 3.bande.

Alt i alt en dejlig dag. Håber alle kommer igen til næste år.

Herfra skal der lyde:

EN GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR TIL ALLE.



Back to content | Back to main menu