Main menu:
Nostalgi
Holstebro Billard Klub
Vigtige perioder og store arrangementer i Klubbens historie
26. februar 1964 blev der holdt et orienterende møde på højskolehjemmet i Holstebro, for at udarbejde love, vedtægter m.m. for Holstebro billard Klub. Allerede fra første dag var der 31 medlemmer.
Klubbens lokaler var dengang i baglokalerne på Møllers Kro. Klubben havde dengang et helmatch bord og et kvartmatch bord. Klubbens første generalforsamling blev afholdt 25. april 1964. En af de første traditioner der blev startet i HBK var Bymesterskabet i keglebillard. Det blev afviklet første gang i 1965, med Nils E. Tange som Bymester. Bymesterskabet afvikles stadig i dag, men nu kaldes det Klubmesterskab. Alle kunne deltage i bymesterskabet, det var åbent for alle borgere i Holstebro by og der blev hvert år annoceret i aviser m.m. Det største antal kampe, der er spillet til et bymesterskab er 86 kampe i 1983. De fleste finaledyster har stået mellem Kim Hald og Jimmy Lauridsen, som er de to personer, der har vundet flest by- og klubmesterskabet i klubbens historie. I dag afvikles klubmesterskabet kun internt i klubben.
Klubmestre
(tryk på linket, hvis du vil læse mere)
D. 4 oktober 1969 blev klubbens nye lokaler indviet, man havde fundet de idelle lokaler på Sct. Pouls Plads i Danmarksgade. Lokalerne havde klubbens medlemmer selv sat i stand. Klubben havde nu fået plads til hele 3 helmatch borde. Dengang var det et af de fineste billardklubber i landet.
Klubben havde i anledning af indvielsen, fået en revanchematch i stand, mellem den daværende Danmarksmester i keglebillard og nr. 2 ved DM:
Søren Søgaard, Vejle og Kaj Foldager, København.
Søren Søgaard, Kaj Foldager og Jørgen Koch, den tids store mestre, spillede ofte revanchekampe og opvisningskampe i HBK i 60'erne og 70'erne.
Sidst i 70'erne begyndte lokalerne på Sct. Pouls plads at blive for små og klubben fandt nye lokaler i byens dengang meget store Idrætscenter, nemlig Idrætcenter Vest. Den dag indvielsen fandt sted, var helt sikkert den største dag i klubbens historie. Klubben havde fået et dejligt stort lokale, hvor der nu var plads til 5 borde. Klubben flyttede, som en af de første foreninger ind i Idrætscenter Vest 24. marts 1979.
I 1980 afviklede HBK et af klubbbens største arrangementer:
Cup Søgaard 1980
(tryk på linket, hvis du vil læse mere)
Stævnet blev afholdt med stor succes 7-9. november 1980, i samarbejde med Struer Billard Klub. 8 spillere fra danmark og Sverige deltog i stævnet. Vinder blev: Per Godtfredsen, Næstved.
Det var ved dette stævne, at starten på KLUB 800 blev grundlagt. Lennart Blomdahl, Sverige lukkede, som den første spiller nogensinde, i 1. indgang til 800 point. "Fantastisk flot"
Der var 400 tilskuere til dette stævne....ja, der var engang.
Det var også i 1980, at HBK startede et mangeårigt samarbejde med Rigshospitalets Billard Klub. De to klubber startede en venskabsforening, hvor medlemmerne mødtes en gang årligt. De mødtes på skift i henholdsvis Holstebro og København.
Venskabsklub
(tryk på linket, hvis du vil læse mere)
I 1981 kom der et generationsskifte i HBK, som aviserne skrev. De "gamle" og mange årige bymestre blev slået ud af yngre kræfter. Det var: Jimmy Lauridsen, Jan Laursen, Kim Laursen der havde meldt sig på banen og kvalificeret sig til Bymesterfinalen 1981. Vinder blev: Jimmy Lauridsen.
I 1981 fik HBK også fornemt besøg. Tini Wijnen (flere gange Europamester) og Fonzy Grethen, den yngste Europamester nogensinde var på turné rundt i Danmark med et opvisningsshow. De lagde vejen forbi HBK, hvor de en hel aften gav opvisning i deres fantastiske billard kunnen. (se billede)
1985: Dansk Mesterskab i Keglebillard for Herrer i HBK. Der deltog 12 spillere og vinder blev: Per Godtfredsen, Næstved BK.
DM i keglebillard 1985
(tryk på linket, hvis du vil læse mere)
1988-89 var helt sikkert en meget begivenhedsrig sæson for HBK. HBK flyttede i nye lokaler på Viborgvej. Lokaler der var større og meget bedre indrettet. Her fik HBK to spillelokaler med plads til 6 borde, et stort mødelokale på 1.sal, samt en dejlig indrettet kantine og køkken, hvor klubben havde mulighed for selv at sælge lidt forskelligt mad og drikkevarer.
I 1990 blev Holstebro Open afholdt for første gang.
De forskellige vindere gennem årene er:
1990: John Simonsen, Balling BK.
1991: Gert Jakobsen, Holstebro BK
1992: Jens Peter Kræmmer, Lemvig BK
1993: Jeannette Jensen, Holstebro BK
1994: Jan E. Jensen, Grønbjerg BK
1995: Kim Hald, Holstebro BK
1996: Keld Thorup, Lemvig BK
1997: Frede Therkelsen, Borris BK
1998: John Holm, Tarm BK
1999: Niels Peder Nielsen, Spjald BK
2000: John Holm, Tarm BK
2001: Johnny Wollbrecht, Taars BK
2002: Gert Jakobsen, Holstebro BK
2003: Dennis Guhle, Holstebro BK
2004: Michael Kristensen, Brande BK
2005: Laila Knudsen, Taars BK
Herefter har Holstebro Open holdt en pause indtil 2009, hvor den bliver afviklet igen.
I efteråret 2005 købte HBK huset, hvor de har deres nuværende lokaler. Lokalerne er istandsat af medlemmerne selv. Der er et stort spillelokale med plads til 6 borde, 2 caramboleborde og 4 kegleborde. Der en kantine, et køkken og et kontor/lager. Derudover har medlemmerne lavet en fantastisk terrasse bag ved huset, hvor der både er flise- og stenbelægning og en masse blomster og krukker. Denne terrasse gør bl.a at det nu er muligt for HBK igen at afholde Holstebro Open.